Smag og Æstetik
Disse små, spæde spirer kommer fra amaranthplanten, en kornafgrøde, der også har en lang historie med brug som en grøntsag og en kilde til ernæring i mange kulturer rundt om i verden.
De har en delikat smag med smagsfornemmelse af korn, nødder og en anelse hen ad rødbede.
Min personlige mening er, at de er en af de flotteste æstetiske typer mikrogrønt, der kan findes. Deres helt unikke knaldrøde farve er virkelig en visuel gamechanger, og de giver et stort visuelt løft til langt de fleste retter. De er en af de mindste typer mikrogrønt og skal derfor anrettes med omhu for at de ikke klapper sammen. Amaranth er særligt gode til sarte forårsanretninger, fisk, salater og andre finere anretninger.
Tekstur
Amaranth er nok den type mikrogrønt der har mindst at byde på sådan rent teksturmæssigt, men til gengæld gør den op for dette i dens utroligt flotte farver, som den tilføjer.
Dyrkning af Amaranth
Amaranth mikrogrønt dyrkes ved at spire amaranthfrø i fugtig jord eller et andet dyrkningsmedium. Frøene begynder at spire inden for få dage og udvikler sig hurtigt til små, grønne blade, der kan høstes, når de når den ønskede størrelse, typisk efter to uger. De er særligt overfølsomme over for overvanding, og det anbefales derfor at de vandes 1-2 gange dagligt i små mængder. Denne type mikrogrønt kan være udfordrende at dyrke og kræver dagligt opsyn. Afgrøden påvirkes nemt af det omkringliggende klima. Det anbefales, at man holder et stabilt klima, hvis man ønsker at dyrke denne afgrøde.
Oprindelse
Amaranth er en plante, der er hjemmehørende i Central- og Sydamerika og har været dyrket i årtusinder af indfødte folk i regionen. Frøene af amaranthplanten blev ofte brugt som en vigtig del af kosten på grund af deres høje indhold af protein, fibre og næringsstoffer. Ud over at blive anvendt som et korn blev amaranth også dyrket for sine spæde blade, der bruges som grøntsager i mange traditionelle retter.