Almindelig Østershat

Almindelig blå østershat

Smag og Æstetik

Østershatte, videnskabeligt kendt som Pleurotus ostreatus, er en type svamp, der har vundet stor popularitet i både kulinariske kredse og inden for sundheds- og ernæringsverdenen. Disse svampe, der vokser i en karakteristisk skålformet eller østerlignende facon, har en unik smag og tekstur, der gør dem til en alsidig og velsmagende ingrediens i mange retter.

Denne type østershat er en almindelig blå østershat og svampen laver store flotte klaser med mange østershatte på.

Tekstur

Østershatte er særligt kødfyldige i deres tekstur og kan benyttes som køderstatning, i saucer, som garniture, i pastaretter og meget andet. De tager godt imod glaseringer, marinader og er nemme at stege gyldne. De egner sig også yderst godt til panering og friturestegning. En af mine personlige favoritter er at dyppe dem i en øldej og herefter friturestege svampene.

Dyrkning af Østershatte

Når det kommer til dyrkning af østershatte derhjemme, er det en relativt enkel proces, der kræver minimalt udstyr og knowhow. Østershatte kan dyrkes på træstammer, halm eller andre organiske materialer. Jeg dyrker selv mine østershatte på bøgesmuld, økologisk kaffegrums og økologisk bygkorn, som er podet med mycelium. Der tilsættes intet andet end vand til disse restprodukter. I svampeproduktionen benyttes der restprodukter, som mycelium får næring fra. I min optik er dette en helt genial måde at genbruge vores ressourcer på. Herefter fyldes blandingen i nogle særligt egnede svampeposer, og de stilles til opformering. Mycelium skal cirka have 3 uger for at kolonisere vækstsubstratet, som er tilføjet, og herefter er de klar til at give frugt (svampe

Oprindelse

Østershatte, videnskabeligt kendt som Pleurotus ostreatus, stammer fra tempererede og subtropiske regioner over hele verden. De er hjemmehørende i skove og skovområder, hvor de trives i fugtigt, skyggefuldt miljø, og de kan findes voksende på døde eller døende træstammer og organisk materiale. Østershatte er naturligt udbredt og findes både i Nordamerika, Europa, Asien, Australien og andre dele af verden.

Dette produkt er øko certificeret